
CMS betyder Content Management System, og er et system websites kan benytte sig af, så det bliver lettere at administrere indholdet på sitet.
Bedre CMS systemer har en del forskellige moduler at trække på, så der ikke kun kan placeres tekst på siderne, men også f.eks. fil administration, kalender funktioner, tilbagemeldingssystemer, og måske endda en webshop.
CMS systemer er traditionelt meget dyre, hvorfor det tidligere primært har været store virksomheder der har benyttet sig af dem.
Idag findes der dog flere glimrende gratis CMS systemer tilgængelige, men der kan være stor forskel på hvor nemme de er at sætte op og administrere.
Vi har valgt at arbejde med systemet "DotNetNuke" (www.dotnetnuke.com) da det er bygget på de nyeste teknologier fra Microsoft (dot-net) og fordi projektet bliver støttet af Microsoft, hvilket sikrer en vis standard samt en sikkerhed for kontinuitet.
Når vi snakker "open-source" eller lignende regelsæt for gratis anvendelse af software, er det nemlig desværre ofte sådan at softwaren enten ikke er af ordentlig kvalitet (hvem er det egentlig der har lavet den) eller support er begrænset eller ikke tilgængelig, ligesom man kan opleve at projekter pludselig ikke bliver videreført.
Dette undgår vi med DotNetNuke af ovenfor nævnte grunde. Projektet er meget ambitiøst, hvilket man med det samme kan se ved et besøg på deres hjemmeside. Her er listet en meget lang række standard moduler, samt pågående arbejde med forbedringer samt udvikling af nye.
Problemet med CMS systemer er at de kan være lidt komplicerede at sætte op, ligesom de fleste gerne ser deres eget design/udseende på websitet, og det er dér vi kan tilbyde vor assistance.
Vi foretager:
- Opsætning af DotNetNuke CMS systemet på webhotel
- Opsætning og tilpasning af moduler
- Udvikling og tilretning af designs (såkaldte skins)
- Opsætning af brugerkonti /brugerstyring
- Egenudvikling af specialiserede moduler
For virksomheden vil der ofte være klare fordele i at vælge dette system, dels vil det være ganske billigt at implementere, dels vil man lige fra starten have et væld af muligheder at arbejde videre med, og alt sammen er gennemtestet og afprøvet af millioner af brugere, så der er ikke behov for nogen "Beta-test fase".
Udover DotNetNuke er vi også begyndt at lave opsætning og tilpasning af CMS systemet Joomla, som er et danskudviklet CMS system af lidt mindre kompliceret karakter end DotNetNuke, og dette passer derfor fint til mere begrænsede hjemmesider.
Dog er der fine udvidelsesmuligheder også her, så sitet kan vokse i takt med et stigende behov.
Kontakt os gerne for en snak om jeres behov, og mulighederne for at få dem løst, via CMS.