
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der typisk viser sig i barndommen og kan følge personen gennem hele livet. ADHD er karakteriseret ved vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet – i varierende grad fra person til person.
ADHD rammer både børn og voksne, og man vurderer, at cirka 3-5 % af børn og 2-3 % af voksne har diagnosen. Det er dog ikke alle, der får stillet diagnosen – særligt ikke voksne, hvor symptomerne kan være mere skjulte og mindre forbundet med fysisk uro.
De tre hovedområder, som ADHD typisk påvirker, er:
- Uopmærksomhed: Personen kan have svært ved at fastholde fokus, glemme aftaler, lave mange småfejl eller virke distræt. Det kan være svært at lytte i længere tid, organisere opgaver eller fuldføre projekter.
- Hyperaktivitet: Dette kan vise sig som fysisk uro, rastløshed, at man taler meget, eller har svært ved at sidde stille. Hos voksne kan det ofte være en indre uro snarere end fysisk aktivitet.
- Impulsivitet: Personen kan have svært ved at vente på tur, afbryder andre, eller handle uden at tænke konsekvenserne igennem. Det kan føre til konflikter eller udfordringer i sociale relationer.
Årsagen til ADHD er en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Der ses ofte arvelighed, og man mener, at ubalance i bestemte signalstoffer i hjernen – især dopamin og noradrenalin – spiller en rolle.
Diagnosen stilles af speciallæger eller psykologer, og kræver en grundig udredning. For børn sker det ofte i samarbejde med skole, forældre og sundhedssystemet. Hos voksne kan det være mere komplekst, fordi symptomerne ofte har ændret sig og tilpasset sig livssituationer.
Behandlingen af ADHD er ofte en kombination af medicin og pædagogisk/psykologisk støtte. Medicin – typisk centralstimulerende præparater som methylphenidat (Ritalin, Concerta m.fl.) – kan hjælpe med at forbedre koncentration og mindske impulsivitet. Derudover spiller struktur, støtte og forståelse i hverdagen en stor rolle.
For børn er samarbejdet med skole og institutioner afgørende. Struktur, forudsigelighed og tydelige rammer gør det lettere for barnet at trives. For voksne handler det ofte om at få hjælp til planlægning, arbejdsliv, økonomi og relationer – eventuelt via ADHD-coaching, terapi eller støtteordninger.
Selvom ADHD kan være en udfordring, rummer det også styrker. Mange med ADHD har høj energi, kreativitet, intuition og evne til at tænke hurtigt og handle resolut. Når omgivelserne støtter op, og personen får mulighed for at bruge sine evner på de rette måder, kan ADHD blive en styrke frem for en hæmsko.
Det vigtigste er anerkendelse og forståelse – både for personen med ADHD og for de pårørende og fagfolk omkring. Med den rette støtte kan mennesker med ADHD leve meningsfulde, succesfulde og balancerede liv.